MediaWatch

P3 bløder lyttere

P3 taber i stigende grad de unge lyttere på gulvet, viser nye tal. Kanalen mangler at have noget på hjerte, mener DRs radiochef, mens en brandingrådgiver kalder P3 for en poppet kanal i identitetskrise.

Bjarne Bergius Hermansen/DR
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Færre danskere tænder for radiokanalen P3 end tidligere. Hvor gennemsnitsdanskeren over 12 år brugte 11,9 pct. af radiolytteriet på at høre P3 i sidste uge, brugte gennemsnitsdanskeren 22,8 pct. af tiden på P3 for tre år siden.

Det skriver Berlingske. Især de unge lyttere falder fra.

"I forhold til P3 viser vores undersøgelser, at vi har en udfordring. Lytterne ønsker, at P3 i højere grad er kendetegnet ved at være en kanal med noget på hjerte," siger DRs radiochef Gustav Lützhøft til avisen.

Ifølge Nikolaj­ Stagis, direktør for brandingvirksomheden Stagis A/S, står P3 i en identitetskrise.

"Hvad vil og står P3 for i dag? Modsætningen til at have en klar identitet er at være mainstreamet og følge strømmen og gøre som alle andre, og det er nok det, som P3 er kommet til at gøre. Resultatet er en kanal, der er mere poppet og udvandet identitetsmæssigt," siger han til Berlingske.

Da MediaWatch ved årsskiftet gjorde status over lytterudviklingen i 2016 var P3 en af de kanaler, der var gået tilbage i året. Den udvikling er altså fortsat.

Ny musikredaktør: P3 skal turde tage chancer

Stoledans for værterne på "Go' Morgen P3"

Hver tiende radiolytter er væk efter FM-sluk i Norge

Tidligere P3-vært får it-millionær med i investorkreds

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere