MediaWatch

P4 hyrer ny vært til formiddagsprogram

Julie Berthelsen skal være vært på "Formiddag på 4'eren". Hun har tidligere været tv-vært ved flere lejligheder.

Bjarne Bergius Hermansen/PR/DR
Julie Berthelsen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/PR/DR

Sangeren Julie Berthelsen bliver fra 1. maj vært på P4's "Formiddag på 4'eren". Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Den kommende vært har haft en karriere som sanger i flere år og har desuden været vært på "Julehilsen til Grønland" og Melodi Grand Prix i 2010. Derudover har Julie Berthelsen haft værtsroller på TV 2, TV 2 Charlie og VH1.

"Julie Berthelsen er en empatisk og engageret kvinde, som er optaget af verden omkring sig – både hverdagsudfordringerne og de helt store spørgsmål, så lytterne kan godt glæde sig til at møde hende i radioen fra den 1. maj," udtaler Tina Kragelund, redaktionschef i DR Danmark, i meddelelsen.

Den kommende vært bliver makker med den mangeårige vært på "Formiddag på 4'eren" Kasper Harboe.

Programmet har mellem 600.000 og 700.000 daglige lyttere.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Socialdemokratiet vil have Netflix til at betale til dansk indholdsproduktion, finansdirektøren i Berlingske Media stoppede, og North Media har vendt nedtur til optur takket være Postnord-krisen. Vil du have overblik over ugen, der gik i mediebranchen? Så læs med.

Tidligere DR-profiler: DR-struktur kan give uklarhed om magtfordeling

DR’s opbygning mellem på den ene side de producerende enheder som DR Nyheder og DR Kultur og på den anden side den strategiske chefredaktion i DR Medier, der sidder med ordrerbogen, skaber usikkerhed om, hvem der reelt bestemmer, ifølge flere kilder, som Berlingske business har talt med.

Dramatisk greb i DR’s Liberty vækker kritik

DR’s nye søndagssats, dramaserien ’Liberty’, der bygger på romanen af samme navn, får kritik forud for premieren søndag aften. DR gør romanen til et ”almindelig soap-agtigt familiedrama,” lyder det blandt andet.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere