MediaWatch

Spotify opgiver køb af Soundcloud

Forud for børsnoteringen dropper svenske Spotify, der er vurderet til ca. 700 mio. dolllar, et planlagt opkøb af konkurrenten Soundcloud.

Foto: PR

Spotify har opgivet sine planer om at erhverve rivalen Soundcloud, mens selskabet er ved at gøre klar til en børsintroduktion til næste år.

Financial Times kunne ellers i september rapportere, at virksomhederne var i seriøse forhandlinger, men aftalen er nu faldet til jorden. Spotify ønsker ikke at blive bremset af de omkostninger og licensaftaler, der er nødvendige for at købe Soundcloud. Både Soundcloud og Spotify afviser at kommentere sagen.

Det skriver Financial Times.

Spotify er i gang med afstive sine finanser og reorganisere som led i forberedelserne til virksomhedens børsnotering i det kommende år. Selskabet har øget sin kundebase, som nåede 40 mio. betalende abonnenter i september, og har desuden diversificeret indhold gennem video og podcasts.

Spotify står over for stigende konkurrence fra Apple Music, som i denne uge oplyste at have fået 20 mio. betalende kunder siden lanceringen for 18 måneder siden.

Soundcloud, som rejste 100 mio. dollar i juni fra en gruppe af investorer, herunder Twitter, var senest vurderet til cirka 700 mio. dollar. Soundclouds styrke er dets skabere, som skabte en platform med et omfattende katalog af musik såsom remixes, hiphop, elektroniske dansemusik og DJ-musik.

Det Berlin-baserede selskab har dog aldrig formået at få et overskud. Spotify har heller ikke haft et overskud i ti år - primært pga. af dyre licensaftaler. Selskabet havde ellers indtægter på næsten 2 mia. euro.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Lav tilslutning fra kunderne til Netflix' spilleplatform

Inden udgangen af 2022 vil Netflix have fordoblet sit udbud af mobilspil. Men på de ni måneder siden lanceringen af de første spil, har kun en lille del af abonnenterne udvidet deres Netflix-forbrug fra TV til også at gælde gaming.

Efter 18 år er det slut med NFL på Viaplay

Siden 2004 har danske fans kunnet følge amerikansk fodbold på Viaplays kanaler, men nu er det slut: Markedet har forandret sig for meget, lyder det fra Viaplay Group, der hidtil har siddet på rettighederne.

Lindhardt og Ringhof ser gevinst i forskelligheder med nykøbte Clio

Med overtagelsen af edtech-selskabet Clio har Lindhardt og Ringhof Uddannelse forstærket sin topposition på markedet for lærermidler. En ny, samlet platform vil stå klar inden for ”et års tid”, siger direktør. Konsolideringen vil også betyde afskedigelser bl.a. af Clios adm. direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs