Ny rapport mudrer billede af radiovalg

Danskernes radioforbrug stritter i alle retninger, viser ny undersøgelse. Det bliver derfor næsten umuligt for politikerne at bruge den, siger eksperter.
Foto: Torben Greve/Polfoto/Arkiv
Foto: Torben Greve/Polfoto/Arkiv

Det er ikke blevet nemmere for politikerne på Christiansborg at beslutte, hvor staten bør satse på radio i fremtiden, efter at en ny 360 graders-undersøgelse af radiomarkedet fra Kulturstyrelsen er blevet offentliggjort, skriver Politiken.

Undersøgelsen skulle kortlægge danskernes radiovaner og bruges til at afgøre, hvornår fm-båndet skal lukkes og radiolytningen overgå til dab. Men ifølge rapporten stikker danskernes radioforbrug i alle retninger.

"Det bliver et helt og aldeles politisk valg, der afgør, hvad der skal ske nu," siger Carsten Corneliusssen, der er selvstændig rådgiver og analytiker i Strategix, til Politiken, der får opbakning fra professor Knud Erik Sjouby fra Center for Communication and Information Technologies på Aalborg Universitet.

Undersøgelsen viser bla., at 36 pct. af de danske husstande havde en dab-radio i 2015, men at størstedelen stadig lytter til radio på fm, der dog har oplevet et et fald.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også