MediaWatch

Undersøgelse: Taleradio er blevet mere ensformigt

Speciale har undersøgt dansk taleradio og viser et skifte i typen af udsendelser.

P1 er siden 2007 blevet mere ensformigt og laver langt flere programmer, hvor mennesker sidder og taler i et studie, viser nyt speciale fra Københavns Universitet. Det skriver Politiken.

Specialet har analyseret P1’s udsendelser i en uge i 2007 sammenholdt med den samme uge i 2015 for P1 og Radio24syv. 2007 er valgt, fordi det er året før, at DR's internationalt anerkendte montageafdeling blev lukket som led i en spareplan.

I de analyserede uger er andelen af studieprogrammer gået fra at fylde 34,5 pct. af sendefladen på P1 i 2007 til 52,7 pct. i 2015. Radio24syv sender 61,7 procent studieprogrammer. Samtidig er mængden af andre radioformer dalet, så andelen af oplæsning, reportage, interview uden for studiet, dokumentar og radiodrama er halveret på P1 i de to undersøgte uger.

Afgående kanal på P1, Anders Kinch-Jensen forklarer, at historierne er tættere på virkeligheden og længere fra ”kunstproduktioner”.

"Vi indretter os efter medievirkeligheden i dag. Når der for eksempel bevæger sig en flygtningestrøm gennem Europa, kan vi ikke vente 5 måneder på, at der bliver lavet en montage om det," siger Anders Kinch-Jensen til Politiken.

Undersøgelsen kommer på et tidspunkt, hvor der er store udskiftninger på vej i DR's radioledelse. Kanalchef på P1 Anders Kinch-Jensen stopper efter 14 år som leder, og radiochef Tor Arnbjørn har også netop sagt op.

Mere fra MediaWatch

Mediekommentator kalder medieforlig en "lappeløsning"

Endnu en smal medieaftale er landet, uden der bliver foretaget markante ændringer af rammerne for de danske medier, som medievirksomheder kan slå sig på, lyder vurderingen fra mediekommentatorer. De store ændringer er udsat med en lang række udvalg og undersøgelser, og spørgsmålet er, hvor mange af regeringens mål, der reelt kan føres ud i livet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs