MediaWatch

Danske Medier utilfreds med regionalt DAB-udbud

Udbud af mange nye regionale sendetilladelser på DAB i 2015 tager ikke hensyn til de eksisterende aktører, lyder kritik fra Danske Medier.

Danske Medier er meget kritisk overfor hovedelementerne i planerne for et kommende udbud af regionale sendetilladelser på DAB.

I et høringssvar opfordrer Danske Medier til at tage udgangspunkt i det eksisterende radiolandskab rundt om i regionerne, og lade de kendte formater og stationer på FM drive overgangen til DAB.

Blandt Danske Mediers største bekymringer er manglende muligheder for at overdrage tilladelser og begrænsninger ved tildeling af sendetilladelser fra stationer med ejerskabs eller samarbejdsrelationer.

Organisationen, der repræsenterer flere kommercielle lokale og regionale radioer, kritiserer også, at det som udgangspunkt ikke er muligt at ansøge om mere end én station pr. region.

Udbud af regional DAB til foråret 

Radio- og tv-nævnet skal i 2015 udbyde tilladelser til at sende regional radio i DAB blok 3, der er opdelt i 13 regioner.

Det er bl.a. planen, at der stilles 16 sendetilladelser tilrådighed i hver af de 13 regioner. Dem, der får sendetilladelsen skal så danne et sendesamvirke i hver region, der betaler for sendenettet og driver det. Der er tale om en skønhedskonkurrence, hvor ansøgningernes realisme spiller en stor rolle.

Der forventes udstedt tilladelser til programvirksomhed i DAB blok 3 i marts 2015.

Branche tilfreds med lavere DAB-tempo

Hurtig DAB-udrulning udskudt til 2018 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Nyt fra dansk og international streaming, papirmangel og andre udfordringer for traditionelle medier er blandt ugens vigtigste mediehistorier. Få overblikket her.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs