MediaWatch

Lang vej før digital lytning spiller afgørende rolle

Der lang vej, før danskerne bruger mest radiotid på DAB, online eller smartphones, hvilket vil udløse dødsdom over FM, viser opgørelse over digital lytning.

Hvis mindst halvdelen af al radiolytning er digital i 2018, bliver der slukket for FM-senderne. Det besluttede politikerne, da de i sidste måned indgik en ny medieaftale.

Men der lang vej, før danskerne primært hører radio på DAB-modtagere, via nettet eller deres smartphone, viser en ny opgørelse over danskernes digitale radiolytning af DRs kanaler, som DR Medieforskning har lavet. DR har kun målt egne kanaler, ikke private radioer.

Fra 2009 og frem til tredje kvartal af 2012 er den digitale lytning af DR's radiokanaler vokset fra ni til 14 procent.

"Det største hop fra 11 til 14 procent er sket fra 2011 til 2012, og det skyldes snarere, at FM er gået tilbage, end at den digitale lytning er steget mere end de tidligere år. I forbindelse med at Radio 24syv kom til verden den 1. november sidste år, er der blevet mindre lytning på FM i forhold til den periode, hvor P2 sendte 24 timer i døgnet på FM," siger medieforsker Dennis Christensen, DR Medieforskning, i en pressemedelelse.

Han forklarer, at en af udfordringerne fremadrettet er, at P4 ikke sender på DAB, og at kanalen alene står for 42,4 procent af danskernes radiolytning. Derudover udgør radiolytningen i biler i dag 15 procent, og andelen af danske biler, der kan modtage DAB er meget lav.

 

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere