MediaWatch

Medie: Prosieben tæt på salg af nordiske aktiviteter

Den tyske ejer bag bl.a. de danske SBS-kanaler er angiveligt meget tæt på at sælge alle nordiske aktiviteter. De første bud er allerede afgivet.

Europas næststørste tv-virksomhed, det tyske mediehus ProsiebenSat1, står til at sælge alle sine nordiske aktiviteter, skriver Kampanje.

I Danmark inkluderer det SBS-kanalerne Kanal 4, Kanal 5, 6’eren og The Voice TV samt radio-kanalerne NOVA fm, The Voice, Radio 100, Radio Soft og Radio Klassisk. Derudover er SBS Radio medejer af Pop FM sammen med Berlingske Media.

Ifølge det norske netmedie har de tyske ejere allerede haft flere bejlere til at købe de nordiske aktiviteter og ”en afklaring omkring salget skulle være angiveligt være nærmere end nogensinde,” skriver Kampanje.

Frist for bud i sidst uge
I de sidste uge har der ifølge netmediets oplysninger været afholdt en række møder både i Stockholm og København med bl.a. ProSiebens nordiske tv-shef Henrik Ravn, de finansielle rådgivere JP Morgan og mulige købere.

Fristen for at give indikative bud var efter Kampanjes oplysninger i sidste uge.

De interesserede skulle angiveligt tælle både medieselskaber og investeringsfonde - herunder Network Discovery Communication, BC Parters, EQT og Providence Equity Partners.

Måske for høj pris
Prisen skulle ifølge netmediets kilder ligge omkring 14 milliarder svenske kroner, men Kampanje skriver, at flere i det finansielle miljø studser over tyskernes prisforventninger og påpeger, at beløbet er højere end hele MTG´s markedsværdi.

”Set du, hvad hele MTG er prissat til i dag, så synes jeg ikke, det går op,” lyder det fra en anonym svensk medieanalytiker til Kampanje, som dog omvendt skriver, at hvis tyskerne kan opnå en pris i den størrelsesorden, så kan salget være nærtforstående – måske end da gennemfør før jul.

Netop MTG har ifølge MediaWatchs oplysninger tidligere meldt sig ud af kapløbet om de nordiske tv-aktiviteter.

Det er ikke første gang, at ProsiebenSat1 prøver at sælge sine nordiske aktiviteter. Både i 2010 og 2011 forsøgte mediekoncernen at komme med de nordiske kanaler, men valgte at standse salgsprocessen, da prisniveauet ikke var højt nok. Imidlertid har især tv-markederne i Norden udviklet sig meget positivt, mens udviklingen i resten af Europa er forværret.

- TBC

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs