MediaWatch

Bertelsen og Brügger runder Jensen-battle af

Det begyndte med en bemærkning i Mennesker og Medier fredag d. 27. januar, hvor vært Lasse Jensen karakteriserede Radio 24syv som et problembarn i IC4-tog-kategorien. Det udløste en mail fra Mikael Bertelsen til Lasse Jensen på Facebook:

Hej Lasse,
Hørte at du efter vores dalende lyttertal beskrev Danmarks nye Radio som et IC-4 tog.
I denne uge er vores share steget med 33% ! Kommer der så en radioklumme hvor du kalder 24syv for mediernes svar på Airbus A380 ?
vh,
Mikael

Det begyndte med en bemærkning i Mennesker og Medier fredag d. 27. januar, hvor vært Lasse Jensen karakteriserede Radio 24syv som et problembarn i IC4-tog-kategorien.

Det udløste en mail fra Mikael Bertelsen til Lasse Jensen på Facebook:

Hej Lasse,
Hørte at du efter vores dalende lyttertal beskrev Danmarks nye Radio som et IC-4 tog.
I denne uge er vores share steget med 33% ! Kommer der så en radioklumme hvor du kalder 24syv for mediernes svar på Airbus A380 ?
vh,
Mikael

Med i studiet
Det udløste en lang meningsudveksling mellem Mikael Bertelsen og Lasse Jensen fredag på Facebook.

Det fortsatte med, at Mikael Bertelsen den efterfølgende dag tog mailudvekslingen med i studiet på Radio 24syv og læste op fra den i udsendelsen 'Interne Affærer' - et program dedikeret til lytterklager og efterkritik af ugens 24syv-programmer i radioen.

Bolden var hermed spillet tilbage på Lasse Jensens bane, og han returnerede med en ny åbning - ved at lægge den fulde FB-korrepondance med Mikael Bertelsen ud på sin Facebook-profil, fordi han ikke var helt tilfreds med Bertelsens redigerede gengivelse i radioen. Det indlæg kastede 212 opadvendte tommelfingre, 71 kommentarer og 27 delinger af sig på Facebook - samt en "faktuel detektor-læsning af mailvekslingen" på K-Forum med titlen: 'Er Bertelsen en rutineret postmoderne prut'? Og dermed fik Lasse Jensen gjort sit til at øge kendskab og lyttertal på den radio, hvis konstruktion og programledelse han - som andre - tilsyneladende ikke har den store fidus til...

I morgen er der igen Interne Affærer på Radio 24syv, hvor Bertelsen og Brügger lægger op til matchbold i ugens battle:

"Ja, vi tager sagen op i kommende udsendelse og lukker den ned på en måde som signalerer overskud og largesse ... ," lyder det i et mailsvar fra Mads Brügger.

- LR

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs