MediaWatch

Hartvig revser 24syv-morgenflade

Stig Hartvig Nielsen, der bl.a. står bag Radionyt.com, syntes der var for mange genudsendelser i Radio 24syvs morgenprogram.

"Det var så den morgenradio? Efter 1½ time kun genudsendelser af indslag?" Sådan lyder en kommentar på Radio 24syvs Facebook-side her til morgen fra Stig Hartvig Nielsen, der er en dreven radiomand, som blandt andet står bag nyhedssitet Radionyt.com.

Radioens nyhedschef Suzanne Moll kommenterer spøgefuldt, at Stig Hartvig Nielsen "må kunne finde mere at brokke sig over", og den opfordring følger han med kommentaren:

"Det kan jeg sagtens. Men med 93 mio. kr. til at lave radio for, burde I kunne lave nyproduceret indhold i hele morgenradioen - i stedet for at genudsende 2-3 lange indslag lige efter hinanden fra 07.30".

Ud over et par kritiske kommentarer bærer Facebook-kommentarerne præg af forventninger og lykkeønskninger.

- TBH

Mere fra MediaWatch

Berlingske skipper papiraviser på helligdage - andre fastholder

Berlingske har skippet den trykte avis på helligdage, men andre vil fastholde printudgave viser MediaWatch-rundspørge. På længere sigt kan danske søndagsaviser på tryk dog være truede ifølge en medieforsker, fordi en stor del af indtægtsgrundlaget er forsvundet.

Tidligere EB-sportschef skifter ind hos Tipsbladet

Efter at være blevet opsagt som del af chefredaktør Henrik Qvortrups ændringer i Ekstra Bladets holdopstilling er avisens tidligere sportschef blevet en del af Tipsbladets kommentator-team som led i en digital oprustning. (Rettet)

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs