MediaWatch

Ramskov: Absurd påstand om Radio 24syv

1. november går Radio 24syv i luften, "men allerede nu er den ufødte radio rodet ind i slagsmålet om årsag og virkning i kølvandet på Berlingske Medias brud med Ritzaus Bureau," skriver Jørgen Ramskov, adm. direktør og chefredaktør for radioen i et debatindlæg i Politiken.

1. november går Radio 24syv i luften, "men allerede nu er den ufødte radio rodet ind i slagsmålet om årsag og virkning i kølvandet på Berlingske Medias brud med Ritzaus Bureau," skriver Jørgen Ramskov, adm. direktør og chefredaktør for radioen i et debatindlæg i Politiken.

Her afviser han Ritzau-formand Erik Bjeragers opfattelse af, at radioen med dens op mod 100 mio. kr. i licens årligt bliver en “økonomisk muskel” for dens medejer Berlingske Media - og at radioen kan blive brugt til at skabe en konkurrent til Ritzau.

“Al udveksling af ydelser og varer mellem Radio 24syv og dens ejere (Berlingske Media/PeopleGroup) skal ske med fuld gennemsigtighed og til markedspris,” skriver Jørgen Ramskov i Politiken med henvisning til FM4-bekendtgørelsen, der er offentligt tilgængeligt og tilføjer:

“Den pris, Radio 24syv har forhandlet med Ritzau er naturligvis den samme, som vi i givet fald skal betale for de tilsvarende ydelser, hvis Berlingske Media etablerer et nyhedsbureau."

Erik Bjerager omtaler dog ikke, at Radio 24syv vil betale overpris til Berlingske Medias eventuelle nyhedsbureau, men blot at radioen kan indgå som kunde i et sådant nyhedsbureau. Dermed vil Berlingske Medias eventuelt kommende nyhedsbureau altså få del i de penge, som ellers ville været gået i Ritzaus pengekasse samtidig med, at Berlingske Media sparer en del af udgiften til sit Ritzau-abonnement.

Også Lisbeth Knudsen, koncernchef for Berlingske Media, afviser på det kraftigeste, at Erik Bjeragers “konspirationsteorier” har noget på sig. Hun har over for Mediawatch understreget, at Radio 24syv er en public service-opgave, som Berlingske ikke kommer til at tjene penge på.

Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen lader ikke desto mindre til at dele Erik Bjeragers opfattelse.

“Selvfølgelig kunne man forudse, at en stor kommerciel spiller vil udnytte de kommercielle muligheder. Nogle af public service-millionerne til radiokanalen kommer jo til at gå til at købe nyheder af Berlingske i stedet for Ritzau. Det viser problemet ved at give licensmidler til store kommercielle spillere,” sagde han til Politiken lørdag.

Socialdemokraterne var ikke en del af medieforliget, der ligger bag etableringen af public service-radioen.

Ifølge Lisbeth Knudsen er det endnu ikke besluttet, om Berlingske Media etablerer et nyhedsbureau, hun havde ønsket, at en aftale faldt på plads med Ritzau og undersøger først nu alternative nyhedsleverandører fra årsskiftet, siger hun.

Baggrunden for kontroversen er, at Berlingske Medias historiske opsigelse af aftalen med Ritzau falder sammen med, at Radio 24syv, som koncernen ejer 60 pct. af, går i luften 1. november.

Det har fået flere iagttagere, heriblandt Ritzau-formand Erik Bjerager, til at kæde de to ting sammen og konkludere, at Berlingske Media ikke har været interesseret i at få en aftale på plads med Ritzau, fordi Berlingske har haft til hensigt at lave et konkurrerende nyhedsbureau, og at det blandt andet bliver muligt i kraft af Radio 24syv, som har brug for et nyhedsbureau.

- TBH

Mere fra MediaWatch

Berlingske skipper papiraviser på helligdage - andre fastholder

Berlingske har skippet den trykte avis på helligdage, men andre vil fastholde printudgave viser MediaWatch-rundspørge. På længere sigt kan danske søndagsaviser på tryk dog være truede ifølge en medieforsker, fordi en stor del af indtægtsgrundlaget er forsvundet.

Tidligere EB-sportschef skifter ind hos Tipsbladet

Efter at være blevet opsagt som del af chefredaktør Henrik Qvortrups ændringer i Ekstra Bladets holdopstilling er avisens tidligere sportschef blevet en del af Tipsbladets kommentator-team som led i en digital oprustning.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs