MediaWatch

Radiolytning: Pop FM næsten i mål

Berlingske Media og SBS Radios fælles radiostation ‘Pop FM’ har snart sendt i seks måneder og nærmer sig langsomt et "bestået" lytterniveau.

Med pophits for 40+ målgruppen lagde Pop FM sig på en ugentlig nettodækning på 486.000 i de første uger af oktober, men steg kraftigt op til 600-700.000 lyttere i juleugerne, hvor radioen skiftede til julehits.

Berlingske Media og SBS Radios fælles radiostation ‘Pop FM’ har snart sendt i seks måneder og nærmer sig langsomt et "bestået" lytterniveau.

Med pophits for 40+ målgruppen lagde Pop FM sig på en ugentlig nettodækning på 486.000 i de første uger af oktober, men steg kraftigt op til 600-700.000 lyttere i juleugerne, hvor radioen skiftede til julehits.

I de følgende måneder lagde den sig på ca. 500.000 i gennemsnit, men trækker dog op mod 550.000 i marts.

Ingen champagne endnu
Nydelig lytteropbakning, siger SBS, men endnu ikke helt til champagne og skåltaler hos de to ejere.

“Ud fra et salgsperspektiv er de seneste ugers vækst udtryk for, at vi er på vej mod et tilfredsstillende niveau. Pop FM er trods alt den nyeste station på markedet,” siger adm. direktør Frederik Meyer, SBS Radio, der noterer sig, at radioens dækning er mere, end Radio 100 kan levere på Sjælland.

Et af SBS-direktørens benchmarks for Pop FM er imidlertid, at den oprindelige gamle Radio 100FM leverede 680.000 ugentlige lyttere*) få måneder efter sin lancering i 2003 på de samme frekvenser. Men det benchmark gælder kun delvist - idet Radio100FM blev lanceret med et andet musikformat, massiv markedsføring og et højprofileret morgenshow.

Share er iorden
De godt en halv mio ugentlige lyttere bruger til gengæld radioen loyalt, og det sikrer Pop FM en tilfredsstillende andel af den kommercielle lytning, målt i radioens primære dækningsområde, der er hele Sjælland (eksklusiv Lolland-Falster).

Frederik Meyer er især tilfreds med, at Pop FM efter seks måneder og en share på 20% godt kan måle sig med den vigtigste kommercielle konkurrent - det stadig brandstærke Radio100.


 

Lagkage: Univers hele Sjælland i 12+. DDR ex Radio100 = kommerciel regional/lokal radio. Kilde: Gallup


*) Baseret på dagbogsanalyse, ikke PPM.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs