MediaWatch

P1 Morgen udvider

Morgenfriske lyttere kan nu også følge P1 Morgen om lørdagen, hvor programmet sendes i en særudgave.

P1 Morgen, der alle hverdage bringer nyheder og analyse fra ind- og udland udvider med en lørdagsudgave fra kl. 8.09 til kl. 10.

"P1 Morgen Lørdag samler op på ugens store historier med gæster og indslag, følger kulturlivet både herhjemme og i udlandet og vil sammen med eksperter, meningsdannere og kommentatorer vende begivenhederne indenfor bl.a. erhvervslivet," skriver DR i en pressemeddelelse.

Det skal ske i et "roligere tempo" end om hverdagen men med fortsat fokus på seriøse indslag.

Værterne på P1 Morgen Lørdag bliver de der allerede er en del af P1 Morgen. I januar er Dorte Krogsgaard vært på P1 Morgen Lørdag.

P1 Morgen har cirka en kvart million lyttere dagligt.

Programmet har premiere lørdag den 9. januar.

 

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere