MediaWatch

Chef for P1 Morgen og Genstart stopper i DR

Efter knap tre år i DR stopper chef for P1 Morgen og nyhedspodcasten Genstart til fordel for et nyt job i London.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Claus Cancel takker af som chef i DR efter tre år og har sagt sin stilling op. Det skriver han i et opslag på Facebook.

Claus Cancel skiftede i 2019 Radio24syv, hvor han bl.a. var vært på morgenfladen, ud med DR og jobbet som redaktionschef for P1's Orientering og P1 Morgen. Han har siden opstarten i 2020 også haft ansvaret for nyhedspodcasten Genstart og fik i februar mere fokus på udviklingen af den podcastgenre i DR Nyheder, mens han slap chefrollen for eftermiddagsflagskibet Orientering.

Forude venter et job i London, skriver han.

"Efter næsten 3 fantastiske år i DR drager jeg nu videre. Jeg har fået job i London og har derfor sagt min stilling op på DR. Jeg skal være Vice President - Podcasts, Special Projects at Ascential (engelske titler er så fede). Ascential er et internationalt rådgivnings- og markedsanalyseselskab, og mit job bliver at lave en podcastafdeling, hvor deres analytikere og eksperter kan få endnu en platform at udbrede deres viden på," skriver Claus Cancel, der privat danner par med Naja Nielsen, der er tidligere nyhedschef i DR Nyheder og i dag er digital direktør i BBC i London.

Ifølge Claus Cancel er der fundet en afløser for ham i DR, men hvem det er, fremgår ikke. DR har tidligere fredag meldt ud, at der er fundet ny vært til Genstart, efter Knud Brix har meldt til afgang. Han afløses af Anja Ingrisch, der hidtil har været vært på TV 2 News.

Mere fra MediaWatch

Organisationer: EU-afgørelse baner vej for digital nulmoms på magasiner

EU's ministerråd har godkendt en ændring af et momsdirektiv, som giver EU's medlemslande større fleksibilitet i forhold til at indføre fx nulmoms. Ifølge Danske Medier, Grakom og Dansk Erhverv er det et grønt lys fra EU-side til at udvide digital nulmoms til digitale magasiner i Danmark.

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

DR har indledt en personalesag imod en chef for at have opført sig i strid med DR's interne kodeks for god adfærd. Chefen er stoppet, oplyser DR, der i januar vil foretage en anonym undersøgelse internt om omfanget af krænkende adfærd. DR-chef erkender og undskylder i opslag på Facebook. (Opdateret)

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs