Fransk mediehus stiger efter Vivendis køb af stor aktiepost

Det franske mediehus Lagardere, der bl.a. råder over et af verdens største forlag, stiger 21 pct. til 23,50 euro på børsen i Paris, efter at ligeledes franske Vivendi har offentliggjort planer om at overtage ejeren af nyhedsmagasinet Paris Match og radiostationen Europe 1 for at skabe en af Europas største medieselskaber.
Det skriver Bloomberg News.
Konglomeratet Viendi har aftalt at købe 25,3 mio. Lagardere-aktier for 24,10 euro per aktie for samlet set 610 mio. euro af Amber Capital.
Vivendi har aftalt at købe Amber Capitals andel på 17,93 pct. i Lagardere, og købet vil skubbe Vivendis ejerandel op over 30 pct. Det medfører ifølge fransk lov, at selskabet skal lægge et pligtmæssigt købstilbud.
Vivendi har en spækket pengekiste, idet selskabet er i gang med en udskillelse af Universal Music Group med en ventet værdiansættelse på 35 mia. euro via en børsnotering i Amsterdam
Vivendi-aktien åbner uændret i 31,71 euro.
Relaterede artikler:
Ritzau Finans skifter navn til Marketwire efter opkøb
For abonnenter