MediaWatch

Bauer Media går i luften med ny musikkanal på DAB+

Det er bl.a. udsigten til genåbningen, og at flere vil kunne lytte til DAB-radio i bilen, at Bauer Media nu lancerer det engelske radiobrand Planet Rock på DAB+.

Sanger og sangskriver Mike Tramp bliver vært på rockkanalen Planet Rock på DAB+, som Bauer Media nu ruller ud i Danmark

Bauer Media går fredag i luften med endnu en musikkanal på DAB+. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Den nye kanal hedder Planet Rock og er en dansk udgave er radioformat af samme navn i Storbritannien, hvor Bauer Media også er en stor spiller på det kommercielle radiomarked.

Laneringen sker efter et år, hvor radiolytningen i biler og på arbejdspladser er faldet i kraft af mere hjemmearbejde, skriver Bauer. Men udsigten til genåbning og mere normale pendlermønstre giver mod på lanceringen, siger adm. direktør Jim Receveur.

"Lytningen stiger igen og med DAB+ som standard i alle nye biler, forventer vi, at der kommer endnu mere digital lytning," siger Jim Receveur i meddelelsen.

Planet Rock skal i Danmark supplere Bauer Medias anden rockkanal My Rock, som blev lanceret i 2013 og har over 150.000 lyttere ugentligt ifølge Gallups lyttertal.

Kanalen, der spiller klassisk rock fra 70’erne og til 90’erne, har bl.a. rocknavnet Alice Cooper  og den tidlgiere forsanger i White Lion og før da Mabel, Mike Tramp, på værtsholdet.

Planet Rock bliver ikke landsdækkende på DAB+, men tilgængelig i Storkøbenhavn og Østjylland, samt digitalt i appen Radioplay og på radioplay.dk.

Mere fra MediaWatch

Debat: Mediepolitik uden jordforbindelse

Magter folketing og regering at lave en medieaftale, der kan gennemføres, og vil den fungere i virkelighedens mediemarked? Sporene skræmmer. Den seneste medieaftale fra 2018 er et klart eksempel på, hvor galt det kan gå. Men den var desværre ikke en undtagelse. Sådan lyder det fra rådgiver og tidl. generaldirektør i DR Christian S. Nissen i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs