MediaWatch

Indslag med Nynne Bjerre Christensen: Hvad skal medierne gøre ved hadefuld debat? Og Ekstra Bladet med Nationen?

Podcast: X Factor-deltagere rammes af hadbeskeder, og Poul Madsen fortryder ikke at have tøjlet Ekstra Bladets debatforum Nationen. Men hvad skal medierne gøre for at dæmme op for den hadske debat? Det diskuterer Mads Kastrup, opinionsredaktør på Ekstra Bladet, og professor Vincent Hendricks i ugens Indslag.

X Factor med vært Lise Rønne i spidsen satte i sidste uge hadbeskeder på de sociale medier til debat. | Foto: Jesper Sunesen/Ritzau Scanpix

Debatten om hadefulde beskeder og debat på sociale medier fik et nyt twist, da X Factor-dommere og -vært for en uge siden råbte op om de hadbeskeder, der lander i deltagernes telefoner og feeds.

To dage senere erklærede afgående chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, i Presselogen på TV 2 News, at han fortrød, at han ikke havde fået gjort noget ved Ekstra Bladets debatforum, Nationen, der tillader anonymitet.

Men hvad ligger der bag udviklingen, og hvordan skal medierne tackle den? Skal de lade debatterne om deres journalistik foregå på sociale medier, hvor anonyme profiler har frit spil, eller indføre en slags læserbrevsmodel, hvor navn og adresse er adgangsbillet for at deltage i debatten?

Det diskuterer Mads Kastrup, opinionsredaktør på Ekstra Bladet, og professor i filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, Vincent Hendricks, i ugens Indslag med vært Nynne Bjerre Christensen.

Lyt med her eller i din podcast-app:

Indslag udkommer hver fredag kl. 14 og bestyres på skift af journalist og forfatter Adam Holm, arkitekt og tv-vært Ane Cortzen, digital analytiker og direktør Christiane Vejlø samt journalist og vært Nynne Bjerre Christensen.

Indslag er tilgængelig på alle podcastplatforme inkl. Itunes, Google Podcast, Spotify og Podcast Addict samt på mediawatch.dk og i MediaWatch' app. Du kan downloade vores app og lytte med gratis her til IOS og her til Android.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Radio Loud er snart no more, mens sportslisten skal genoplives, hvis det står til kulturministeren. Brancheorganisationer råbte vagt i gevær over nyt lovforslag om moms på rettigheder, en tv-status blev gjort op, og Frankfurt Bogmesse vendte tilbage i fysisk form. Alt det og meget mere i ugens overblik over slagets gang i mediebranchen. (Rettet)

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs