MediaWatch

Podimo indgår aftale med amerikansk producent om oversatte podcast

En true crime-podcast er startskuddet til et samarbejde mellem den danske podcastplatform Podimo og producent fra USA.

Foto: Rune Pedersen

Podcasttjenesten Podimo, der har hovedbase i Danmark og også er på markedet i Tyskland, Spanien og Latinamerika, har indgået en aftale med den amerikanske podcastproducent Iheartmedia. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Samarbejdet indebærer, at podcasts produceret af det amerikanske selskab bliver oversat fra engelsk til spansk, tysk og dansk og lagt i Podimos indholdskatalog. Indtil videre har parterne kun løftet sløret for oversættelse af en enkelt podcast, der har titlen "Forgotten: Women of Juárez", men flere er på vej, oplyser Podimo.

"Vi ved, at omkring 90 pct. af al lytning på Podimo er af podcasts, som foregår på lokale sprog, så ved at oversætte gode historier kan vi udvide publikummet af de her historier enormt," siger Eva Lægdsgaard, chef for strategiske relationer hos Podimo, i meddelelsen.

Podimo gik i luften i Danmark i efteråret 2019 og har som ambition at opdyrke et betalingsmarked for podcast. Det er uvist, hvor mange betalende abonnenter tjenesten har.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs