MediaWatch

Indslag med Ane Cortzen: Giver influencere nyhedsmedierne baghjul?

Podcast: 57 pct. af unge får nyheder på Instagram – og flere via Facebook – viser en ny rapport. Men er influencerne konkurrenter til nyhedsmedierne, og kan medierne lære noget? Ja, mener Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, der er i studiet med lektor Camilla Mehlsen i denne uges 'Indslag' bestyret af Ane Cortzen.

Tv-vært og arkitekt Ane Cortzen dykker ned i influencernes rolle i mediebilledet i ugens mediepodcast Foto: Magnus Møller/Watch Medier

Titusindvis af unge følger influencere, og mange finder samtidig en stor del af deres nyheder på sociale medier. Faktisk bruger hele 57 pct. Instagram som nyhedskilde og endnu flere Facebook, viser en ny rapport fra SDU.

Men udgør influencere reelt en konkurrent til nyhedsmedierne, kan medierne lære noget, og er chefredaktører selv på Instagram? Det diskuterer Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen og lektor og forfatter Camilla Mehlsen, der står bag rapporten fra SDU, i denne uges udgave af 'Indslag' med vært Ane Cortzen.

Indslag udkommer hver fredag kl. 14 og bestyres på skift af journalist og forfatter Adam Holm, arkitekt og tv-vært Ane Cortzen, digital analytiker og direktør Christiane Vejlø samt journalist og vært Nynne Bjerre Christensen.

Indslag kan høres på mediawatch.dk, men allerbedst i MediaWatchs app, der også giver dig besked, så snart et nyt Indslag udkommer. Du kan downloade vores app og lytte med gratis her til IOS og her til Android.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere