MediaWatch

Q&co sætter spot på politisk indhegning af Facebook, Uffe Tangs jobskifte og DR's podcast-planer

Halvårets sidste udgave af mediemagasinet Q&co lægger fra land. Fokus er på regeringens ambition om at stille flere krav til Facebook - og hvad Facebook mener om det - DR's planer om at opruste på podcasts samt News-vært Uffe Tangs ryk til kommunikationsbureau. I denne uge er gæstevært JP/Politikens topchef, Stig Ørskov, med i studiet.

Foto: Jan Bjarke Mindegaard / Watch Medier

Der er ingen vej uden om det. Det er blevet torsdag, og dermed tid til sidste afsnit af MediaWatchs mediemagasin Q&co - på denne side af sommerferien. Vært Henrik Qvortrup har i denne uge fået følgeskab af gæstevært Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens Hus.

Vil du springe frem til ét bestemt indslag? Spol frem til:
00:14:51: Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet og Martin Ruby fra Facebook
00:39:00: Uffe Tang, TV 2 News - snart Ulveman & Børsting
00:56:45: Anette Kokholm, DR

Længe har danske politikere talt om at skærpe kravene til sociale mediers håndtering af indhold på deres platforme. Nu er der skred i planerne, og politikere ønsker bl.a. at fastsætte tidsfrister for, hvor hurtigt techselskaberne skal fjerne grænseoverskridende indhold. Det er blot ét led i en perlerække af mulige tiltag mod anstødeligt materiale, regeringen lige nu overvejer. Men hvad er egentligt anstødeligt - og hvad med ytringsfriheden? Hvordan Facebook forholder sig til de potentielt strammede tøjler, er selskabets danske repræsentant i studiet for at kommentere på.

TV 2 News-vært og politisk journalist Uffe Tang har sagt ja til et jobskifte, der flytter ham fra journalistikkens frontlinje til den anden side af det faglige bord som seniorrådgiver i kommunkations- og lobbybureauet Ulveman og Børsting. Hvad ligger bag dén beslutning, uddyber hovedpersonen selv.

Og så er DR's planer på podcastområdet på dagsordenen. For efter succes med den daglige aktualitetspodcast "Genstart" har huset fået blod på tanden og planlægger en solid optrapning i podcastindsatsen. Nytiltrådt radiochef Anette Kokholm er med i udsendelsen for at fortælle mere om planerne.

Q&co er tilgængelig på MediaWatchs website og app. For den bedste lytteoplevelse anbefales det at lytte i vores app. Den kan downloades her til IOS og her til Android. Her kan du også let lytte til tidligere episoder af vores ugentlige mediemagasin - de ligger i menuen til venstre i appen.

mediawatch-app2.jpg

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere