MediaWatch

Mangeårig vært på Radioavisen er død

Ole Meisner, som i en lang årrække lagde stemme til DR's Radioavisen, er gået bort.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ole Meisner, her ved en markering af Radioavisens 90-års jubilæum. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ole Meisner, der igennem 36 år var ansat hos DR, er død i en alder af 76 år. Det oplyser DR.

I løbet af sin ansættelse hos DR var han blandt andet politisk reporter, udsendelsesleder og mangeårig vært på Radioavisen. Han gik på pension i begyndelsen af 2009. Derudover beskæftigede Ole Meisner sig med sproget og var forfatter eller medforfatter på tre sprogbøger. Han modtog DR's sprogpris i 1990.

"Ole var i mange år en af de faste stemmer om morgenen. Han var et anker. Han var sprogets mester og gik op i et fint og ordentligt sprog. Hvis lytterne ikke forstod historien i første hug, kunne det jo være lige meget, som han sagde. Ole var den sidste af de store, gyldne stemmer. Det er ikke for at forklejne vores nuværende værter, men Radioavisen har et andet udtryk i dag," siger Preben Lund, vært på Radioavisen, til DR.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere