MediaWatch

P6 Beat-vært får nyt musikprogram på P4

Fra starten af januar vil Carsten Holm, som var med til at lægge grundstenene til P6 Beat, indtage værtsrollen på et nyt program med dansk musik på DR's P4.

Carsten Holm på Northside Festival. | Foto: Benjamin Nørskov

Radiovært på P6 Beat Carsten Holm får søndag d. 5 januar premiere med musikprogrammet "Toner" på P4.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Ifølge Lars Daneskov, redaktør for P4, er ambitionen med det to-timers program at præsentere lytterne for musik, de måske ikke kender endnu.

"Som landets største radiokanal vil vi gerne være med til at præsentere lytterne for noget af al den fantastiske og enormt forskellige musik, som bliver lavet i det her land. Noget vil lytterne kende i forvejen, men rigtig meget vil de måske opleve for første gang i Toner. Det er det, Toner skal kunne. Give en ugentlig krammer til dansk musik," siger Lars Daneskov.

Carsten Holm har siden 2011 haft programmer på P6 Beat, som han også var med til at starte. Tidligere har radioværten også været på P3. Som følge af DR's omfattende spareplan stod P6 Beat og P8 Jazz til at lukke til nytår. Men i september fik DR bevilliget 15 mio. kr. af regeringen til foreløbigt at videreføre de to kanaler ind i 2020.

Hvert tredje barn under tre år streamer ugentligt indhold fra DR

Mere fra MediaWatch

Joy Mogensen: Vi vil gå et skridt længere end EU kræver

Kulturminister Joy Mogensen (S) fortæller, hun vil give danske medier mulighed for kollektive forhandlinger med techkoncerner om betaling for indhold i podcasten Indslag, hvor hun også forklarer "misforståelse" om brug af hyperlink.

Nye Medier: Vi bliver overset i debatten om tech-betaling

For en række nye digitale medier er Google og Facebook en hjælp til at blive hørt og set, lyder det fra foreningen Nye Medier, der frygter, at et krav om betaling fra techplatforme til medierne, som de store mediehuse presser på for, kan ramme dem.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs