MediaWatch

Radio4 har indgået aftale med DJ om overenskomst

Godt en måned efter første sendedag er journalisterne på Radio4 kommet med på fællesoverenskomsten i Journalistforbundet.

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Journalisterne på den nye radiokanal Radio4 er fredag begyndt at arbejde under vilkårene i den fælles overenskomst, som Dansk Journalistforbund (DJ) har indgået med arbejdsgiverorganisationen Danske Medier.

Det oplyser forbundsformand Tine Johansen i en mail til MediaWatch.

"Radio4 er i dag indmeldt i Danske Medier og har tiltrådt fællesoverenskomsten," skrev hun sent torsdag aften.

Ledelse og repræsentanter for medarbejderne i Radio4 har indgået en husaftale, som ifølge Tine Johansen udmønter fællesoverenskomsten efter lokale forhold. Fællesoverenskomsten løber frem til begyndelsen af 2020, og en ny skal forhandles den kommende tid.

Radio4 gik i luften 31. oktober i år og har hovedsæde i Aarhus. Kanalen tog over på FM4-frekvensen, da Radio24syvs sendetilladelse udløb samme dag. Radio4 har sendetilladelse frem til 2027.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere