MediaWatch

Museer bag bud på ny DAB-radio afviser problem med redaktionel uafhængighed

Direktørerne for Nationalmuseet og Enigma afviser i en kronik, at de håber at gøre ny DAB-kanal til reklamesøjle for deres kulturtilbud. Det handler om at udnytte de tangenter, der er gjort mulige, til at formidle kultur, lyder det.

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Medieforsker Søren Schultz Jørgensen bekymrer sig uden grund over den redaktionelle uafhængighed for den kommende DAB-radio, hvis det bliver konsortiet af ni lokale radiostationer sammen med bl.a. en række kulturinstitutioner, der vinder udbuddet. Det skriver Rane Willerslev og Jane Sandberg, der er hhv. direktør for Nationalmuseet og museumsdirektør for Enigma – som begge er en del af partnerkredsen – i en kronik i Politiken.

Den kommer som svar på en kronik, som medieforsker Søren Schultz Jørgensen i sidste uge skrev, hvori han både kaldte buddet fra sammenslutningen af institutioner for visionært, men også udtrykte bekymring for, hvorvidt den redaktionelle frihed kan fastholdes, når institutionerne bag også skal sælge billetter til lytterne. Men det er altså uden grund, lyder det i indlægget, hvor direktørerne dog ikke lægger skjul på, at de med radiokanalen også håber at skabe større interesse for kulturtilbud.

"Men det er ikke en opgave, vi kan løfte alene, for de færreste museer har in-house-kompetencer til at producere radio eller tv. Hvad vi derimod har er indhold, som i hænderne på professionelle radio- eller tv-folk kan blive interessant og nærværende. Og måske også være vejen til vores fremtidige gæster – de unge," skriver de i Politiken.

Efterfølgende understreger de, at de "ikke er så naive at tro" at den nye kulturradio kan fungere som digital reklamesøjle. Men at medieudviklingen har gjort nye tangenter til at formidle kulturindhold tilgængelige, og det vil "være en forbrydelse" mod museernes pligt til at formidle, hvis ikke der bliver spillet på dem alle.

Loud er en af tre ansøgere til en kommende DAB-kanal, som regeringen har sendt i udbud. Mens en række kulturinstitutioner og museer er med som partnere, så består ejerkredsen af en række lokalradioer med Radio Diablo i Svendborg som største ejer.

Radio- og tv-nævnet offentliggør 22. oktober, hvem der får sendetilladelsen. Hvis Loud vinder udbuddet, vil kanalen gå i luften 1. april 2020.

Radio24syv og Dk4 er de to øvrige bydere til den digitale kanal.

Radio- og tv-nævnet godkender alle tre radiobejlere

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere