MediaWatch

Journalist frifindes i sag om ulovlig kontakt til indsat

En journalist sendte sidste år to beskeder til en telefon, der ulovligt blev opbevaret i Vestre Fængsel.

Foto: Mads Claus Rasmussen//

Det var ikke ulovligt, da en kvindelig journalist satte sig i forbindelse med en varetægtsfængslet mand via en mobiltelefon.

Det vurderer Københavns Byret, der har valgt at frifinde journalisten fra Radio24syv for den tiltale, der var rejst imod hende.

I februar sidste år sendte hun to sms'er til en telefon, der blev opbevaret hos en mand, som var fængslet i en større narkosag.

Beskederne var dog ikke stilet til denne person. De skulle frem til en anden mand med somalisk baggrund, der var varetægtsfængslet i Vestre Fængsel i en sag om inddragelse af mandens opholdstilladelse.

Personalet i fængslet opdagede beskederne, da de under en visitation fandt telefonen i underbukserne hos den indsatte, der var fængslet i narkosagen.

I den første besked skrev journalisten:

"M (kildens navn, red.) må meget gerne ringe til mig. Det er vigtigt. På forhånd mange tak."

I den næste besked, der blev sendt seks dage senere, stod der blandt andet:

"ejsa. Vil du give denne besked videre til M? M må gerne henvende sig til kontoret og bede dem sende en besøgsanmodning til mig. Så udfylder jeg den og sender den tilbage."

Under et retsmøde har journalisten erkendt, at hun har sendt beskederne. Hun afviste dog, at de var stilet til manden, der havde telefonen ulovligt.

/ritzau/

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere