MediaWatch

Bauer Media går i luften med true crime-podcasts

Med et nyt eksternt samarbejde tager Bauer Media næste skridt i opdyrkningen af podcastmarkedet og søsætter true crime-serien "Danske drabssager".

Stine Bolther er vært for en podcastserie om efterforskningen af drabssager - og får i første afsnit bl.a. besøg af drabschef Jens Møller Jensen (th), tidl. anklager Jakob Buch-Jepsen (mf) samt retsmediciner Hans Petter Hougen. Foto: PR/Bauer Media

Bauer Media tager den populære true crime-genre op og lancerer en ny podcast-serie med fokus på danske kriminalsager. Det fremgår af en meddelelse fra radioselskabet.

Serien "Danske Drabssager" produceres i samarbejde med kriminalreporter Stine Bolther, der også driver True Crime Agency, og som bliver vært på programmet, der går i fodsporene på opklaringen af udvalgte danske drabssager.

"Podcast lytning er i kraftig vækst og et stort fokusområde for os. Vi kommer i fremtiden til at satse på eksterne samarbejder men også på selv at co-producere originale podcast. Vi var super glade for, at Stine og holdet takkede ja til at lave ”Danske drabssager", som, vi mener, giver en unik historiefortælling om nogle af de mest spektakulære kriminalsager i Danmark fortalt af de folk, som var helt tæt på," udtaler Tobias Nielsen, COO i Bauer Media i meddelelsen.

Podcasten vil være reklamefinansieret med pre-roll og mid-roll annoncer, som Bauer Media står for salget af, og som fordeles med en given andel til den eksterne producent. Der er indtil videre planlagt to sæsoner af "Danske drabssager", der hver udgøres af fire afsnit og udgives hver 14. dag, oplyser Bauer Media.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere