MediaWatch

Tillidsrepræsentant tror på fremtid for Radio24syv

Selvom Radio24syvs ledelse endnu ikke har meldt ud, om radioen vil søge sendetilladelsen på den DAB-kanal, der er sendt i udbud, er stemningen for at søge positiv, oplever tilidsrepræsentant.

Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Radio24syv vil først om et par uger tage endeligt stilling til, om kanalen vil satse på at sende videre på DAB og søge sendetilladelsen til den digitale public service-radio, som blev sendt i udbud i sidste uge.

Medarbejdernes fremtid er dermed fortsat usikker i forhold til, om ledelsen vil tage skridtet for at videreføre radioen, men ifølge tillidsrepræsentant Emma Oehlenschläger tror de ansatte på, at viljen er der, skriver Journalisten.

"Vi forstår godt, det skal foregå efter en procedure, hvor det skal vendes i ledelsen, før de kan melde ud. Men det er min og mine kollegers fornemmelse, at der er en meget positiv stemning for radioens mulighed for at søge," siger Emma Oehlenschläger til Journalisten.

Efter udbudsrammerne og tidsplanen for udbuddet er blevet ændret – efter indvendinger fra Radio24syv – har kanalens hovedejer, Berlingske Media, også meldt ud, at det kan redde radioen.

"Det er positivt, at kulturministeren har lyttet til kritikken – og det åbner nu en reel mulighed for, at Radio24syv kan fortsætte som digital radio," sagde adm. direktør for Berlingske Media, Anders Krab-Johansen, til Ritzau i den forbindelse.

Rammerne for kanalen betyder, at vinderen af udbuddet kan begynde med at sende fra 1. november – og ikke som tidligere udmeldt først fra 1. januar. Fra Radio24syv lød det, at en pause i sendingen fra 31. oktober, hvor kanalens nuværende FM4-sendetilladelse udløber, til 1. januar, hvor den nye DAB-tilladelse havde kurs mod at blive en realitet, ville gøre det svært at få økonomien til at hænge sammen. De signaler blev der lyttet til fra politisk hold, da udbuddet blev lagt frem, så den digitale radiotilladelse kan tages i brug allerede fra 1. november.

Radio24syv vil melde ud om fremtiden i august

Udbud af ny DAB-kanal skydes i gang

Rammer for ny digital radiokanal er lagt frem: Må ikke indeholde reklamer

Minister justerer tidsplan for DAB-radio og åbner dør på klem for Radio24syv

24syv-medejer trækker stikket hvis der bliver pause i sendingen

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere