MediaWatch

Podcastmedie holder fast i at være gratis: Kun en fordel, at andre sætter en mur op

Mediano, som producerer podcast om bl.a. fodbold, hilser det velkomment, at nye podcasttjenester som Podimo vil tage penge for indholdet – men vil ikke selv følge efter.

Foto: screenshot af mediano.nu

Når bl.a. Egmont og Podimos podcastplatforme begynder at kræve penge for indholdet, kan det på flere måder komme de gratis podcastproducenter til gode, mener Peter Brüchmann, chefredaktør på podcastmediet Mediano. Det skriver DR.

Mediano, som bl.a. producerer podcasts om fodbold, tager ikke betaling for indholdet, men finansierer det via kommercielle partnerskaber. Peter Brüchmann har ingen planer om at lade sig inspirere af de medier, der indfører betalingsmodeller – selvom han ikke vil udelukke, at det kommer til at fungere.

"For et par måneder siden havde jeg nok svaret, at jeg ikke tror på den her betalingsmodel. Men det umodne marked har lært mig, at man ikke skal lukke døren for nogle modeller, der kan skabe finansiering af kvalitetsindhold," siger han.

Chefredaktøren frygter ikke konkurrencen fra betalingstjenesterne, men mener, det "jo bare er en fordel for os, som stadig er gratis". Derudover håber han, at det generelt kan øge lytningen af podcasts, at der bliver sat flere tiltag i søen.

Podcasttjenesten Podimo lanceres på det danske og tyske marked efter sommerferien, og Egmont har allerede lanceret sin tjeneste Talk Town.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere