MediaWatch

Politikere stiller borgerforslag for at redde Radio24syv

Tre folketingskandidater – en konservativ, en socialdemokrat og en alternativ – er gået sammen om at kæmpe imod geografisk krav til FM4-kanalen, der har fået Radio24syv til at kaste håndklædet i ringen.

Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix

Kåre Traberg Smidt, Simon Pihl Sørensen og Lars Arne Christensen, folketingskandidater for hhv. Alternativet, Socialdemokratiet og Konservative, vil bevare Radio24syv med et nyt borgerforslag. Det skriver Berlingske.

Forslaget fra de tre politikere kommer som reaktion på det geografiske krav, der er en del af det igangværende udbud af FM4-sendetilladelsen, som Radio24syv har haft siden 2011. Det dikterer, at 70 pct. af de redaktionelle medarbejdere skal arbejde mindst 110 km uden for København.

"Det er en fejltagelse at tvinge en radiokanal som denne ud af København. Kanalen er afhængig af at få gæster i studiet med kort varsel. Ved at flytte kanalen begrænses det betydeligt, hvem kanalen kan få ind i studiet – især politiske og erhvervsmæssige magtudøvere og folk, der har stor indflydelse på blandt andet kulturlivet," står der ifølge Berlingske i bemærkningerne til lovforslaget.

Folketinget skal nu godkende formaliteterne omkring borgerforslaget, hvorefter det kommer online på borgerforslag.dk. Hvis 50.000 borgere støtter forslaget, kan det blive behandlet i Folketinget.

Kravet om, at hovedparten af de redaktionelle medarbejdere skal arbejde uden for København, fik i sidste uge Radio24syv til at meddele, at kanalen ikke vil byde ind på det nye FM4-udbud.

Radio24syv dropper at søge om forlænget sendetilladelse

Direktør for Radio24syv: De 70 procent var det afgørende 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs