MediaWatch

Bornholms Tidende går med i konsortium bag FM4-bud

Regionalt mediehus mod øst med Berlingske Media i ejerkredsen slutter sig til viften af medier, der vil drive taleradioen på FM4 efter Radio24syv, som chefredaktør ærgrer sig over lukker.

Ritzau Scanpix/Politiken/Peter Hove Olesen
Foto: Ritzau Scanpix/Politiken/Peter Hove Olesen

Syv regionale mediehuse bliver til otte i det konsortium, der tidligere på måneden meddelte sin interesse i at byde ind på FM4-sendetilladelsen. Bornholms Tidende har således sluttet sig til konsortiet, skriver mediet, som Berlingske Media har en mindre ejerandel af, på sin hjemmeside.

FM4-sendetilladelsen har siden 2011 været indehavet af Radio24syv, der torsdag meddelte, at selskabet ikke vil byde ind på det aktuelle udbud. Radio24syvs sendetilladelse udløber 31. oktober.

"Jeg synes, Radio24syv har gjort det fremragende, og ret beset så ærgrer jeg mig over, at kanalen må lukke, men når man nu fra politisk side har besluttet, at man vil tættere på provinsen og længere væk fra København, så er det oplagt for os at være med og byde ind med det, vi nu kan," siger Søren Christensen, chefredaktør for Bornholms Tidende, til mediet.

I spidsen for konsortiet står Jysk Fynske Medier. Derudover består det af Skive Folkeblad, Sjællandske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Herning Folkeblad, Radio ABC og Flensborg Avis. Med på sidelinjen, men ikke som en del af konsortiet er Jyllands-Posten og Der Nordschleswiger. Endelig blev Folkeuniversitet og Aarhus Universitetsforlag tidligere på ugen præsenteret som partnere i kredsen bag det fælles FM4-bud.

I spidsen for arbejdet med i første omgang ansøgningsprocessen står Anne-Marie Dohm, tidligere direktør for DR Danmark. Hun blev præsenteret i rollen tidligere på ugen.

Forlag vil længere frem på podcastbanen med FM4-samarbejde

Tidligere DR-direktør står i spidsen for syv mediehuses FM4-ansøgning

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere