MediaWatch

24syv-chef om omdiskuteret interview: Ren dokumentarisme

Skuespillerinden Ghita Nørby skulle have medvirket i et syv timer langt interview på Radio24syv, men det blev markant kortere end ventet. Ifølge programchef Mads Brügger er det dokumentarisme "i sin fineste form".

Niels Christensen/Polfoto/Arkiv
Foto: Niels Christensen/Polfoto/Arkiv

Hvad der skulle have været et syv timer langt interview med skuespillerinden Ghita Nørby i Radio24syv endte med kun at vare godt to timer, hvor skuespilleren adskillige gange gjorde udfald mod stationens journalist Iben Maria Zeuthen. Det skriver Berlingske.

"Jeg har næsten aldrig set noget så åndssvagt, som dig og dine ørebasser og den der mikrofon, som du nu sidder og allerede har ondt i armen af. Det er det mest dumme, jeg nogensinde har set, og det gør hvertfald, at du aldrig får noget fornuftigt ud af mig," udtaler Ghita Nørby blandt andet under interviewet.

I en efterfølgende kommentar til filmmagasinet Ekko lyder det fra den 84-årige skuespillerinde, at der ikke er noget at sige om sagen, da det er "den dummeste historie i verden".

B.T. har talt med Radio24syvs programchef, Mads Brügger, som forklarer, hvorfor radiostationen trods Ghita Nørbys udfald og interviewets korte længde alligevel har valgt at bringe interviewet.

"Det her er dokumentarisme i sin reneste og fineste form. Ghita Nørby er, og det er uden for enhver tvivl, fuldstændigt klar over, at hun bliver interviewet. Hun er meget bevidst om situationen. Så giver hun los. Jeg ser ingen grund til at holde det tilbage eller ikke sende det. Det er jo en del af den person, som Ghita Nørby er," udtaler Mads Brügger til B.T.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere