MediaWatch

DR-distrikt henter ny chef fra TV Syd

DR Trekanten får 1. april Camilla Rozenfeld, der kommer fra TV Syd, som ny chef.

TV Syd
Camilla Rozenfeld bliver chef for DR Trekanten fra 1. april. Foto: TV Syd

For anden dag i træk kan DR præsentere en ny chef for ét af sine distrikter. I dag er turen kommet til P4 Trekanten, der har hjemme i Vejle, og som fra 1. april har Camilla Rozenfeld som chef.

Den kommende DR-chef kommer fra en stilling som redaktionsleder på TV Syd, som hun har arbejdet for siden 2016. Før da har Camilla Rozenfeld været på P4 København og TV 2 Lorry.

"En af de vigtigste opgaver for DR i de kommende år er at være med til at binde landet tættere sammen og gøre danskerne klogere på hinanden og de steder, hvor vi bor. Det betyder helt konkret, at der skal flere historier fra Trekantområdet ind i radioaviser, TV-aviser og på dr.dk. Det kræver stort drive, positiv energi og en klar journalistisk retningssans at stå i spidsen for den opgave, og det er netop de styrker, der kendetegner Camilla," udtaler Peder Meisner, ledende distriktschef for DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter, i meddelelsen.

Det er som nævnt anden dag i træk, at DR præsenterer ny chef for et distrikt. I går meddelte public service-selskabet, at Anne Stolpe bliver ny chef for DR Fyn.

DR-distrikt får ny chef

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere