MediaWatch

DR-spareplan rykker flere radioprogrammer til nye kanaler

DR flytter rundt på en række radioprogrammer, ligesom flere programmer på P5 lukkes som led i spare- og strategiplan. Flere værter flyttes fra P4 til P5.

Bjarne Bergius Hermansen/DR
Gustav Lützhøft, radiochef, DR. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Når 2019 bliver til 2020, skal DR's otte radiokanaler blive til fem, og allerede nu tager public service-huset hul på arbejdet med at skære radiokanalerne og deres indhold til. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Formålet er bl.a. at sikre et tættere samspil mellem P4 og P5, lyder det.

"Fra at være defineret omkring musikken skal P5 fremover være en bredere fællesskabskanal, hvor musikken fra 60'erne, 70'erne og 80'erne fortsat er et vigtigt omdrejningspunkt, men hvor der kommer nye programmer og nye værter, ligesom regionale nyheder vil blive en integreret del af programfladen," udtaler Gustav Lützhøft, radiochef i DR, i meddelelsen.

Konkret kommer det bl.a. til at betyde, at radioprogrammet "Madsen" med Alex Nyborg Madsen i værtsstolen fra nytår skifter til P5 fra P4. Derudover flytter også P4-værterne Gitte Førby, Charlotte Striib og Ole Jacobsen til P5 fra årsskiftet, mens programmet "Musikquizzen" med Kenneth K flytter til P4 fra P3.

Justeringerne kommer også til at betyde, at flere programmer på P5 nedlægges fra nytår, skriver DR. Det gælder radioprogrammerne "Danmarksmester", "Dobbelt op - med Keld Heick", "Magiske Hits", P5 Paletten", "Weekendpaletten", "Peters verden" og "Middag på 5'eren".

De tre radiokanaler, som må lade livet i forbindelse med DR's spare- og strategiplan, er P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz.

Forsiden lige nu

Amazon byder på regional sports-tv i USA

Amazon-koncernen har budt på et regionalt sports-tv-netværk med 22 kanaler, som i dag er ejet af Walt Disney. Frasalget er en del af betingelserne for Walt-Disneys fusion med 21st Century Fox.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere