MediaWatch

Koda anker afgørelse i rettighedsstrid med HBO

I en strid om rettighedsbetaling mellem Koda og HBO har Ophavsretslicensnævnet afgjort, at der skal bruges en ny afregningsmodel. Men det vil føre til urimelig forskelsbehandling, mener Koda, der nu anker afgørelsen.

/Ritzau Scanpix/Asger Ladefoged
Foto: /Ritzau Scanpix/Asger Ladefoged

Koda vil nu have en sag om streamingtjenesten HBO's rettighedsbetaling prøvet ved domstolene. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Koda, efter Ophavsretslicensnævnet i dag har truffet afgørelse i sagen mellem Koda og HBO, der blev indledt for tre år siden.

Koda har på sin side krævet, at HBO afregner for musikbrugen i sit indhold med fast en procentdel af tjenestens omsætning - samme model, som ifølge Koda gør sig gældende for andre tjenester på markedet. HBO har på den anden side fastholdt et krav om en fastprismodel, hvor tjenesten betaler per musikminut, og som altså ikke tager bestik af koncernens omsætning.

Nævnet har i sin afgørelse besluttet, at HBO skal afregne efter en ny model, som nævnet er arkitekt på, hvor betalingen beregnes ud fra tre faktorer: Antal streamede musikminutter, antal månedlige brugere samt en procentdel af omsætniningen.

Men det vil betyde forskelsbehandling at introducere en ny model og give ulige markedsvilkår for streamingtjenesterne, mener Koda, der derfor har valgt at anke afgørelsen til domstolene.

”Den afgørelse, Nævnet er kommet med i dag, er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange penge HBO og andre kunder skal betale til Koda. Det handler om en generel betalingsmodel, der bryder med den måde, video on demand licenseres på i Europa. Vi er nødt til at have en løsning, der kommercielt set kan fungere og giver rimelige betalingsniveauer for alle tjenester i markedet – og som ikke stiller Koda ringere i konkurrencen om at tiltrække rettigheder på dette område. Sammenlignelige tjenester skal have sammenlignelige betalinger – ellers ender vi hurtigt med et marked i dyb splittelse,” siger Anders Lassen, der principielt roser nævnet for at "tænke kreativt" for at finde et kompromis.

"Og det er ubetinget positivt, at vi har et uvildigt nævn, der kan hjælpe os, når forhandlingerne går i hårdknude. Men lige i dette tilfælde er det vores klare opfattelse, at Nævnet er fremkommet med en løsning, der ikke kan fungere i praksis, og som vil føre til urimelige forskelle i betalingen til Koda," siger Anders Lassen.

Forsiden lige nu

Amazon byder på regional sports-tv i USA

Amazon-koncernen har budt på et regionalt sports-tv-netværk med 22 kanaler, som i dag er ejet af Walt Disney. Frasalget er en del af betingelserne for Walt-Disneys fusion med 21st Century Fox.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere