MediaWatch

Sportsmedie og Spillerforeningen skal samarbejde om podcast-udgivelse

Et nyt samarbejde mellem Spillerforeningen og Mediano betyder, at Spillerforeningens podcast "Spiller til spiller" nu også skal udkomme på mediets kanaler.

Ritzau Scanpix/Erik Refner
Foto: Ritzau Scanpix/Erik Refner

Mediano og Spillerforeningen har indgået et samarbejde om at udgive podcast, skriver Spillerforeningen på sin hjemmeside.

Spillerforeningens podcast "Spiller til spiller" har eksisteret siden foråret, og fremover vil den også udkomme på Medianas podcast-kanal, Mediano Special, lyder det.

"Vi har lyttet med stor interessere til seriøst indhold med masser af perspektiv for spillere, men også for fans og iagttagere. Så vi glæder os til at byde "Spiller til spiller" velkommen til Mediano," udtaler Peter Brüchmann, chefredaktør for Mediano.

Podcasten "Spiller til spiller" har haft besøg af tidligere fodboldspillere som Jesper Grønkjær, Preben Elkjær og Martin Jørgensen.

"Spillerforeningens primære målgruppe er vores medlemmer, men i vores podcasts berører vi emner, som jeg er overbevist om også vil interessere mange fodboldfans. Vi tager både aktuelle emner op i pandeldebatter, og vi fortæller de personlige historier fra nuværende eller tidligere fodboldspillere. Vi ser samarbejdet med Mediano som en oplagt mulighed for at nå endnu længere ud med vores indhold," siger formanden for Spillerforeningen, Jeppe Curth, om det nye samarbejde.

Mediano har især bygget sin forretning på podcast, som i sin begyndelse udelukkende fokuserede på fodbold. Sidenhen har Mediano bl.a. søsat podcasten og hjemmesiden Souplesse, der fokuserer på cykelsport, en podcast om håndbold og et format om e-sport.

Medianos forretningsmodel er bygget op omkring partnerskaber, hvor virksomheder spytter i kassen for på den ene eller anden måde at blive omtalt i Medianos podcasts. Blandt parterne er Danske Spils Oddset, 3F, Arbejdernes Landsbank, Leo Vegas Sport og Travelsense.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere