MediaWatch

Bauer-kanal i samarbejde med Det Kgl. Teater om klassisk podcast

Radioselskabet bag The Voice og Nova udvider tilbuddet på den digitale kanal, Radio Klassisk, med en podcast, der følger klassiske musikere og sangere på Det Kgl. Teater.

Ritzau Scanpix/Nicolai Svane
Foto: Ritzau Scanpix/Nicolai Svane

Der bliver mere at lytte til ud over klassiske toner på Bauer Medias klassiske radiokanal, Radio Klassisk. Det skriver Bauer Media, der ud over Radio Klassisk bl.a. også driver The Voice, Nova og Radio100, i en pressemeddelelse.

I samarbejde med Det Kongelige Teater lancerer Radio Klassisk en ny radio- og podcastserie "Ouverture", der i 12 afsnit skal give lytterne indblik i arbejdet bag kulisserne i forbindelse med de forestillinger, der er på programmet i den kommende sæson.

Serien markerer samtidig, at der igen skal sendes redaktionelt indhold på Radio Klassisk og ikke kun musik.

Radio Klassisk var oprindeligt en FM-kanal, som Bauer Media lancerde i 2011 i forbindelse med, at DR's P2-frekvens blev sendt i udbud og i dag benyttes af Radio24syv – og DR ikke længere havde en FM-kanal, der alene var dedikeret til klassisk musik. Radio Klassisk holdt dog ikke mere end et par år på FM, men blev genoplivet i forbindelse med udrulningen af DAB+ i efteråret, og Bauer Media satte lancerede Radio Klassisk som DAB-kanal. Kanalen findes også som onlinekanal.

Serien "Ouverture" er tilrettelagt af Katrine Nyland Sørensen, der tidligere har været studievært i DR Radio og i dag er selvstændig konsulent og fremover også skal udvikle nyt redaktionelt indhold til Radio Klassisk, fremgår det.

Den politiske opmærksomhed på formidlingen af klassiske musik blev øget med medieforligt, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni. Som en del af aftalen vil staten udbyde en ny radiokanal, der skal have fokus kultur og klassisk musik. Kanalen støttes med 30 mio. kr. årligt og skal have base på Fyn eller Jylland. Kanalen får samtidig mulighed for at have reklameblokke.

Forsiden lige nu

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere