MediaWatch

Danskerne vil beholde deres FM-radioer

Der er ingen folkelig opbakning til forslaget om at lukke for FM-båndet i 2021, viser ny meningsmåling.

Torben Greve/Polfoto/Arkiv
Foto: /Ritzau Scanpix/Torben Greve

Et flertal af danskerne tøver med at sende deres gamle FM-radio på genbrugspladsen.

Det viser en ny meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

1004 tilfældigt udvalgte danskere er blevet spurgt i en webbaseret undersøgelse.

De er blandt andet blevet spurgt, om de vil foretrække, at det fortsat var muligt at modtage landsdækkende radiokanaler via FM-båndet efter 2021. 69,2 pct. svarer ja, mens 12,3 pct. svarer nej.

Respondenterne er også blevet spurgt, om de er enige med regeringen i, at det vil give mening at lukke for FM-båndet i 2021. 14,9 pct. svarer ja, mens 58,6 pct. svarer nej, mens resten svarer ved ikke.

I dag er det kun 32,3 pct., der kan svare ja til, at de har en digital radio af typen DAB+, som der skal til for at kunne modtage de digitale radiosignaler.

Kulturminister Mette Bock (LA) skriver i en mail, at en fremskyndet lukning af FM-sendenettet er nødvendig, fordi DAB-sendenettet og internetradio giver danskerne flere kanaler og mere indhold at vælge imellem.

Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus køber dog ikke ministerens argument. FM-sendenettet er et driftsikkert system, som folk er glade for, mener han.

"Så jeg tror, at det fint kan lade sig gøre at have flere platforme, men hvor FM stadig er hovedkilden til radiolytning."

"Ved at lukke for FM generer vi mange mennesker, ikke bare lyttere, men også lokale radiostationer, som faktisk er rigtig godt tilfredse med FM," siger Morten Marinus.

Aktørerne i radiomarkedet får minimum to års varsel til omstilling af forretningen, understreger Mette Bock.

"Et kendt tidspunkt for lukning af FM-sendenettet vil være en fordel for producenter og forbrugere af modtageapparater, så indfasningen kan ske løbende og i rette tid," siger hun.

Dansk Folkepartis medieordfører vil dog slet ikke høre tale om at fremskynde en lukning, men henviser i stedet til den nuværende aftale om at afvente, at 50 pct. af radiolytningen, herunder i biler, sker på digitale platforme.

"Og det kommer nok aldrig til at ske. Så jeg kan sige det meget klart. FM kommer ikke til at lukke i 2021," siger Morten Marinus.

/ritzau/

Nøglen til DAB-markedet sidder i bilen

Radioselskaber advarer mod at slukke FM-radio: Det vil koste reklamekroner

Jysk Fynske er "dybt forundrede" over planer om FM-sluk

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

TDC lavede norske frasalg i milliardklassen, medieforliget giver fortsat anledning til en historie eller to, og EU var en guldgrube af aktivitet på medieområdet i ugens løb. Kom med på rundtur til ugens vigtigste begivenheder i mediebranchen.

Test din MediaIQ

Har du fulgt ordentligt med i mediebranchen i den seneste uge? Ellers har du chancen for at blive opdateret og testet her - og vinde en iPad.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere