MediaWatch

Jysk Fynske er "dybt forundrede" over planer om FM-sluk

Regeringen sætter i sit medieudspil lukkedato på FM-radio – kort efter at flere aktører, herunder Jysk Fynske Medier, har fået tildelt 10-årige sendetilladelser. Det vækker kritik fra mediehuset.

Foto: Ritzau Scanpix/Jan Jørgensen

Jysk Fynske Medier kritiserer regeringens planer om at slukke for FM-båndet for i stedet at overgå til digital radio senest i 2021, skriver Journalisten.

Planerne, der indgår i regeringens medieudspil, er blevet annonceret et år efter, at et udbud af lokale sendetilladelser på FM blev gennemført.

"Vi er dybt forundrede og på grænsen til at være i chok over, at det i det hele taget kan komme på tale at lukke FM-båndet i 2021. Når Kulturministeriet kørte et udbud i første halvår 2017, hvor hele den kommercielle og ikke-kommercielle radioverden har søgt om nye frekvenser for en tiårig periode, og samme minister så ni måneder efter foreslår, at man skal lukke FM-båndet om tre år," siger Alex Pedersen, der er viceadm. direktør for Jysk Fynske Medier til Journalisten.

Han uddyber, at mediekoncernen har investeret de mellem 3 og 5 mio. kr. i teknologi og logistik i forbindelse med de 127 sendemaster, virksomheden råder over efter uddbuddet.

Kulturminister Mette Bock (LA) siger til kritikken, at der er tale om et udspil til forhandling, og at forslaget om at lukke FM i 2021 ikke er hugget i granit. 

Mere fra MediaWatch

Top 20: Sæsonfinaler trak færre live-seere

Efterårets største danske underholdningsformater rundede sæsonen af i sidste uge, men i modsætning til sidste år nåede finaleprogrammerne med en enkelt undtagelse ikke over en mio. live-seere.

Nent udfaser Viafree og går i partnerskab med ViacomCBS

Nent trækker i 2022 stikket på sin reklamefinansierede streamingplatform i Norden, Viafree, til fordel for et partnerskab med en af verdens spillere inden for annoncefinansieret streaming. Nent skal fortsat stå for lokalt annoncesalg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs