MediaWatch

Instruktør om droppet DR-julekalender: Den var for venstredrejet

I sidste øjeblik blev en radiojulekalender med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen droppet på DR's P1. Ifølge instruktør var det, fordi den var for venstreorienteret.

Foto: /ritzau/Finn Frandsen

Der var lagt op til satire af det danske kongehus i radiojulekalenderen "Jul i Republikken", som DR's P1 havde planlagt skulle gå i luften 1. december. 

Men kort forinden blev julekalenderen med blandt andre Mette Horn, Claes Bang og Georg Metz på rollelisten droppet. 

Ifølge DR var det fordi, at kvaliteten var for dårlig. Men Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der også var en del af rollelisten og skulle spille præsident, fik en anden forklaring af kalenderens instruktør. 

"Jeg fik ganske rigtigt at vide af instruktøren, at ledelsen ikke mente, der var plads til to venstreorienterede. Så min tid som præsident blev desværre kortvarig!," skriver hun i en sms. 

Hun undrer sig over, at ledelsen angiveligt skulle have blandet sig i kalenderens indhold. 

"Jeg synes da, at forløbet fremstår temmelig underligt. Jeg troede ikke, at ledelsen på den måde redigerede de enkelte programmer. Mig bekendt var manuskriptet godkendt, inden optagelserne gik i gang. DR's ledelse må jo svare på, hvilke begrundelser der ligger bag deres beslutninger," siger hun.

Levede ikke op til standarder

Forklaringen fra DR’s kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen, er at kalenderen ikke levede op til DR’s standarder. Det fortalte hun, da hun mandag var gæst i DR P1 Morgen.

"Vi har ikke en facitliste, når vi skaber drama og satire. Jeg tror, at alle, der arbejder med kreative processer, ved, at det er en dynamisk størrelse, og at man sommetider ikke opnår det, man ville. Så det er på basis af en samlet vurdering, at vi har måttet indse, at vi ikke synes, at vi var klar til at sende den," sagde hun.

De seneste uger har P1 Morgen ellers sendt en lille smagsprøve på den satiriske julekalender. Men kalenderen blev alligevel pillet af i sidste øjeblik. 

For venstreorienteret

Til Ekstra Bladet forklarer julekalenderens instruktør, Lotte Svendsen, at hun fik beskeden om, at julekalenderen blev droppet, efter hun var blevet bedt om at klippe en af rollerne ud. 

"Da vi så sad og klippede det, kom der en melding fra ledelsen om, at det var uacceptabelt at have både Georg Metz og Johanne Schmidt-Nielsen på rollelisten. Jeg blev sat til at vælge mellem Johanne og Georg Metz, for to så venstreorienterede kræfter i samme program det kan man simpelthen ikke tillade Danmarks Radio," siger Lotte Svendsen til Ekstra Bladet.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs