MediaWatch

Danske annoncenetværk i vækst

Affiliate marketing er blevet en lukrativ og hastigt voksende forretning for flere danske aktører, skriver Finans.

/ritzau/AP/Shizuo Kambayashi
Foto: /ritzau/AP/Shizuo Kambayashi

Annoncørernes appetit på at fiske potentielle kunder på nettet via affiliate marketing, hvor annoncer spredes i netværk af websites, er blevet en god forretning for flere danske bureauer, skriver Finans.

Med affiliate marketing bliver annoncørernes budskaber spredt ud til målgruppen på et hav af websites, der stiller deres reklamepladser til rådighed for netværket. Når annonceringen giver pote i form af klik på annoncerne, får annoncenetværket en bid af kagen.

"Vi er bindeleddet mellem annoncører med digitalt salg og websites med værdifuld trafik af potentielle kunder. Det har vist sig som en virkelig god forretning, fordi trafikken på internettet konstant stiger, og virksomhederne har opdaget, at affiliate marketing mindsker risikoen for at bruge annoncekroner i blinde," siger stifter og adm. direktør i bureauet Adservice A/S Casper Grud til Finans.

Ifølge Finans har flere danske bureauer som vækstrater på over 50 pct. om året. Det gkælder bl.a. Adservice A/S, der beskæftiger omkring 40 medarbejdere. I 2016 havde selskabet et resultat før skat på over 21 mio. kr. - en vækst på 75 pct. i forhold til 2015.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Jysk Fynske vendte under- til overskud, mediebranchens længst siddende topchef trækker sig tilbage, og en tv-status konstaterede, at TV 2 var kvartalets helt store vinder. Alt det og meget mere om ugen, der er gået, i Mediedanmark.

Danskeres data sendt fra DR til Facebook

DR lægger sig fladt ned og vil ændre praksis, efter afdækning af, at "X Factor" og "Alle mod 1"-apps har sendt brugernes data sendes videre til teknologiselskabet.

Danske Forlag skal have ny formand

I forbindelse med at Gyldendals adm. direktør, Stig Andersen, trækker sig tilbage, efterlader han også en tom stol i den danske forlæggerforening.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere