MediaWatch

Berlingske-souschef skifter til kommunikationsbureau

Jakob Stig Jørgensen skifter Berlingskes Christiansborg-redaktion ud med Ulveman & Børsting, hvor han skal være rådgiver.

Jakob Stig Jørgensen, souschef på Berlingskes politiske redaktion og tidligere redaktør på Berlingskes Politiko, bliver 1. august rådgiver i kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting. Det oplyser hans kommende arbejdsgiver i en pressemeddelelse.

Jakob Stig Jørgensen har arbejdet for Berlingske siden 2015. Han har tidligere været politisk journalist på Politiken.

"Vi er glade for og stolte over, at Ulveman & Børsting kan tiltrække en så stærk journalistisk kapacitet som Jakob. Hans kombination af et solidt netværk, en evne til at skære ind til benet samt en skarp politisk forståelse giver ham alle forudsætninger for også at blive en dygtig rådgiver," udtaler Michael Ulveman, adm. direktør og partner hos Ulveman & Børsting, i meddelelsen.

"Jeg glæder mig meget over at have fået muligheden for at arbejde sammen med landets dygtigste og skarpeste rådgivere hos Ulveman & Børsting. Bureauet er både topprofessionelt og tilsvarende ambitiøst, og jeg ser frem til at blive en del af holdet," udtaler Jakob Stig Jørgensen om sit kommende job.

Forsiden lige nu

DF vil fastholde DR's programindkøb trods besparelser

Private producenter frygter at blive ramt på ordrebog og økonomi, hvis Dansk Folkeparti får opbakning til en stor nedskæring af DR. Det bør dog gå mindst muligt ud over eksterne produktioner, siger partiets medieordfører.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere