MediaWatch

Cevea henter kommunikationschef med politisk baggrund

Ny kommunikationschef i tænketanken Cevea har blandt andet baggrund i Dansk Socialdemokratisk Ungdom. Den erfaring skal bruges til at styrke tænketankens stemme udadtil, lyder det fra direktør.

Alexander Grandt Petersen var indtil for nyligt folketingskandidat for Socialdemokratiet i Odense. Foto: PR/Cevea

1. februar har Alexander Grandt Petersen første arbejdsdag i Cevea, hvor han som tænketankens nye kommunikationschef skal være med til at styrke den eksterne kommunikation og skabe større gennemslagskraft i den offentlige debat. Det skriver Cevea i en pressemeddelelse.

Han kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder i ejendoms- og investeringsselskabet AKF Koncernen.

"Vi vil præge opinionsdannelsen med analyser og løsningsforslag, der kan udvikle den danske samfundsmodel og være et stærkt modspil til de kræfter, der ønsker et mere ulige samfund og en svækket social sammenhængskraft. Det kræver en professionel kommunikationsindsats, og derfor styrker vi nu Cevea på den front," siger direktør for Cevea, Per Michael Jespersen, i meddelelsen.

Alexander Grandt Petersen er desuden tiltænkt en central rolle i Ceveas politikudvikling, interessevaretagelse og netværksskabende aktiviteter og arrangementer i samarbejde med tænketankens øverste ledelse.

Forud for sit arbejde i AKF-koncernen var han fra 2014 til 2016 forbundsformand i Dansk Socialdemokratisk Ungdom, DSU, og forinden har han varetaget rollen som som næstformand i Dansk Ungdoms Fællesråd og formand for Danske Skoleelever.

Indtil for nyligt var han folketingskandidat for Socialdemokratiet i Odense.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere