MediaWatch

Kommunikationsnetværk vil skabe pendant til Pressenævnet

Netværket K1 vil højne branchens troværdighed med etisk kodeks for kommunikatører. Det handler om at tage ansvar for branchens faglighed, lyder det fra tovholder på projektet til Journalisten.

Foto: /ritzau/Jens Dresling

Et nyt sæt etiske spilleregler for ansatte i kommunikationsbranchen er på vej. Bag arbejdet står kommunikationsnetværket K1, der rummer omkring 5500 medlemmer, som har igangsat arbejdet med et etisk kodeks i et forsøg på at højne branchens troværdighed. Det skriver Journalisten.

Formålet med kodekset er, at der bliver taget stilling til, hvordan man arbejder med professionel kommunikation, og hvad faget bør – og ikke bør – bruges til, lyder det fra Pelle Nilsson, tovholder for K1’s arbejde med det nye kodeks samt direktør i Resonans Kommunikation.

K1 har nedsat en arbejdsgruppe, og netværket vil i begyndelsen af det nye år præsentere et udkast for bl.a. de faglige organisationer i branchen, og planen er, at kodekset efterfølgende kan forankres bredt. Arbejdet med kodekset er inspireret af de presseetiske regler, og ambitionen er, at der på sigt skal oprettes et organ svarende til Pressenævnet, fortæller Pelle Nilsson til Journalisten.

"Det er en anden sammenhæng, men "at the end of the day" skal det kunne det samme. Det skal kunne regulere den måde, vi arbejder på, fagligt," siger han til fagbladet.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs