MediaWatch

WPP trækker stikket på dansk bureau

Halo Agency, der er resultatet af fusionen mellem Hill+Knowlton og Burson-Marsteller sidste år, lukker ved årsskiftet, efter internationale ejere nedprioriterer selvstændig dansk tilstedeværelse.

/Ritzau Scanpix/AP/Richard Drew
Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Richard Drew

Antallet af PR- og kommunikationsbureauer bliver et mindre.

Godt et år efter de to WPP-ejede bureauer Hill+Knowlton og Burson-Marsteller, i dag Burson Cohn & Wolfe, fusionerede og blev til Halo Agency lukker og slukker bureauet til årsskiftet.

Det skriver Bureaubiz.

På LinkedIn forklarer adm. direktør for Halo Agency, Nikolaj Buchardt, at beslutningen kommer ovenfra.

"Vores bagland i WPP har valgt at trække Hill+ Knowlton og Burson Cohn & Wolfe (som er resultatet af den senere fusion mellem Burson-Marsteller og Cohn & Wolfe, red.) ud af Danmark som selvejede bureauer. Det betyder, at Halo agency lukker ned og afvikler vores aktiviteter hen over resten af året. Vi er stolte af det, vi nåede - at skabe et nyt bureau med en klar position i markedet og mange gode kunder, der trak på vores kompetencer som et positioneringsbureau, der forankrede løsningerne i adfærdspsykologi," skriver Nikolaj Buchardt.

Baggrunden er ifølge Halo Agencys bestyrelse ejernes strategiske granskning af forretningerne i Europa, Mellemøsten og Afrika, som har ført til en nedprioritering af selvstændig dansk tilstedeværelse.

"Bestyrelsen arbejder nu tæt sammen med kunderne i Halo Agency om at få overført deres kommunikationsaktiviteter til andre markeder eller til en affilieret partner på det danske marked," siger formand Henrik Halvorsen i en meddelelse.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere