MediaWatch

Egmont-bureau falder på bundlinjen efter fusion

Højere personaleomkostninger og udgifter til sammensmeltningen med søsterbureau kostede Egmonts marketingbureau på bundlinjen i 2017.

PR/Egmont/Martin Linda
Foto: PR/Egmont/Martin Linda

Egmonts marketingbureau Patchwork, der sidste år blev til Very Patchmork, kom ud med flad bruttofortjeneste, men faldende resultat i 2017.

Det skriver Bureaubiz.

Mens bruttofortjenesten landede uændret på knap 19,5 mio. kr., som var på niveau med 2016-resultatet, dykkede årsresultatet fra 1,3 mio. kr. før skat til godt en halv million kr.

Egmont købte sidste år bureauet Very og fusionerede det med Patchwork, som Egmont investerede i i 2015 som et led i strategien om at plante flaget på markedet for marketingløsninger. Sammenlægningen trak sammen med øgede personaleomkostninger, der steg 1 mio. kr. til 18,4 mio. kr., resultatet ned.

"Vi har oplevet en lille nedgang i bruttoresultat og bundlinje, hvilket var forventet i forbindelse med fusionsprocessen. Vi er i fuld gang med at bygge bureauet, og vi er naturligvis bevidste om, at det kræver investeringer," siger adm. direktør i Very Patchwork, Martin Olesen, til Bureaubiz.

Han uddyber, at de ekstra personaleomkostninger skyldes, at bureauet har taget nye seniorkræfter ind og sagt farvel til mindre løntunge medarbejdere.

Forsiden lige nu

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere