MediaWatch

Primetime køber op og vokser sig større

For fjerde gang inden for to år køber Primetime op. Denne gang er det et af branchens ældste bureauer, som selskabet har slået kløerne i. Ifølge direktør sikrer opkøbet yderligere volumen i et marked, der er under konsolidering.

Foto: /Ritzau Scanpix/Andreas Beck

Kommunikations- og reklamebureauet foretager sit fjerde opkøb inden for to år med købet af KommunikationsKompagniet, der er et af branchens ældste. Det skriver Markedsføring.

Opkøbet betyder, at Primetime overtager fire medarbejdere samt en række kunder.

"Baggrunden for opkøbet er, at KommunikationsKompagniet er en sund forretning med digital styrke og en række faste kunder inden for bl.a. byggebranchen, bæredygtighed og emballageindustrien," siger Peter Sterup, adm. direktør i Primetime, til Markedsføring.

Opkøbet skal desuden ses som en et led i den konsolidering, der sker i pr-branchen, siger Peter Sterup, hvor skellet mellem pr- og reklamebranchen langsomt udviskes. Et våben i kampen er størrelse – og det har Primetime fået med de fire opkøb, siger han.

KommunikationsKompagniet havde i 2017 en nettoomsætning på 4,3 mio. kr., mens Primetimes nettoomsætning i 2017 var på 40,7 mio. kr.

Mere fra MediaWatch

Kvinder i metoo-dokumentar kritiserer Politikens beskrivelse af Jes Dorph-sag

Politiken bragte i januar en ensidig og mangelfuld beskrivelse af de sager, Jes Dorph-Petersen blev beskyldt for i advokatundersøgelsen på TV 2, mener de kvinder, som står bag beretningerne. Kritikken "gør indtryk" på Politikens chefredaktør, Anne Mette Svane, som dog står ved den journalistiske behandling.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs