MediaWatch

Håndboldkendisser vinder sag over bettingfirma

Bet25 er dømt til at betale 125.000 kroner til otte kendte håndboldspillere og Dansk Håndbold Forbund, mens mediesselskab skal betale et mindre beløb, i en ankesag om misbrug af billeder i markedsføring.

Håndboldspilleren Mikkel Hansen er blandt de otte landsholdsspillere, der har lagt sag an | Foto: Ritzau Scanpix/Andrej Isakovic/arkiv

En række kendte håndboldlandsholdspillere har vundet en ankesag over bettingfirmaet Bet25, der er dømt til at betale erstatning til otte landsholdsspillere og Dansk Håndbold Forbund (DHF).

Erstatningen lyder på 125.000 kroner til DHF og 125.000 kroner i alt til de otte håndboldspillere.

Det afgjorde Vestre Landsret onsdag. 

I Sø- og Handelsretten blev bettingfirmaet dømt til at betale 250.000 til henholdsvis DHF og de otte spillere, og dermed blev dommen stadfæstet, men erstatningen blev halveret i landsretten.

Det er spillerne Mikkel Hansen, Anders Eggert, Jesper Nøddesbo, Kasper Søndergaard, Rasmus Lauge, Mads Christiansen, Stine Jørgensen og Ann Grete Nørgaard, der sammen med Dansk Håndbold Forbund (DHF) har lagt sag an.

Derudover er også medievirksomheden Ecosys dømt til at betale 25.000 kroner til henholdsvis DHF og de otte spillere. Ecosys står blandt andet bag hjemmesiderne hbold.dk og ligabold.dk.

Sagen drejer sig om, at bettingfirmaet Bet25 ulovligt har brugt billeder af de danske landsholdsspillere i deres spillertøj med DHF's logo. 

Billederne er brugt til markedsføring af Bet25 på forskellige hjemmesider - blandt andet på håndboldsiden hbold.dk.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs