MediaWatch

DJ og staten får sidste overenskomst i hus

Den tredje og sidste offentlige DJ-overenskomst er indgået for en treårig periode. Den sikrer bl.a. lønstigning på 7,57 pct. til statsligt ansatte.

/ritzau/Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
Ifølge formand for Journalistforbundet, Lars Werge (th), er 200 medlemmer udtaget til strejke til april, hvis storkonflikten bliver en realitet. Foto: /ritzau/Scanpix/Sarah Christine Nørgaard

Mindre end et døgn før den varslede strejke er den sidste af i alt tre offentlige DJ-overenskomster faldet på plads. Det skriver Journalistforbundet på sin hjemmeside.

Overenskomsten er indgået med Moderniseringsstyrelsen og dækker altså over medlemmer af Dansk Journalistforbund, der er ansat inden for det statslige område.

Aftalen er indgået for en treårig periode og ligner de to øvrige overenskomster på det offentlige område, der er klappet af de seneste dage. Den inkluderer bl.a. en samlet lønstigning på 7,57 pct. samt en stigning på de syv basisløntrin svarende til 1200 kr. om året, ret til at holde fri af familiemæssige årsager og en tilpasning af aftalen om individuelt aftalt højere arbejdstid.

Alle strejkevarsler er dermed udsat til 18. juni - efter resultatet af urafstemningen, der forventes at blive indledt 1. juni efter journalistforbundets hovedbestyrelse har drøftet aftalens indhold. Samme deadline gælder for de to øvrige offentlige DJ-overenskomster.

DJ indgår treårig overenskomst med Danske Regioner

DJ og TV 2-Regionerne genoptager forhandlinger kort før varslet strejke

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere