MediaWatch

Ny fusion på vej mellem bureauernes brancheforeninger

Der er udsigt til en større fusion inden for marketing- og kommunikationsbranchens organisationer, efter Public Relations Branchen har sagt god for at starte dialog med Kreativitet og Kommunikation om en sammensmeltning.

Jens Dresling/Ritzau/Arkiv
Foto: /ritzau/Jens Dresling

Den 8. marts fik brancheforeningen Public Relations Branchen mandat på generalforsamlingen til at forhandle med Kreativitet og Kommunikation (KreaKom) om en fusion af de to foreninger, der begge repræsenterer aktører i kommunikationsbranchen. Og den snak er KreaKom parat til at indgå i, fortæller direktør Tine Aurvig-Huggenberger til Journalisten.

”Når man kigger på hele markedet, er der ingen tvivl om, at der er en voldsom brancheglidning. Før var kommunikationsdisciplinerne meget mere strikt opdelt, men i dag har reklamebureauer hele kommunikationsafdelinger, og traditionelle kommunikationsbureauer laver også reklame,” siger hun til Journalisten og tiløjer, at en fusion af de to foreninger derfor vil gavne branchen.

Mens KreaKom repræsenterer en bred skare af reklame-, medie-, kommunikations- og eventbureauer, er Public Relations Branchen en organisation for pr- og rådgivningsbureauer såsom Geelmuyden.Kiese. Men brancheglidningen gør, at foreningernes medlemmer i dag har en række fælles behov omkring bl.a. de juridiske rammebetingelser, lyder det fra Tine Aurvig-Huggenberger.

Kreativitet og Kommunikation er en videreudvikling af den tidligere brancheorganisation Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, der i 2013 skiftede navn som led i en ny strategi. Organisationen har over 100 medlemmer, mens Public Relations branchen forener omkring 30 bureauer ifølge foreningens hjemmeside.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere