MediaWatch

Børnebogsforlag åbner Youtube-kanal

De helt unges forbrug af Youtube er baggrunden for, at Carlsen lancerer ny Youtube-kanal til de 3-6-årige.

Foto: /ritzau/AP/Danny Moloshok

Forlaget Carlsen, der udgiver indhold til børn og unge, vil have fat i de helt unge brugere med en ny Youtube-kanal. Det skriver Politiken.

Målgruppen er de 3-6-årige, og på Carlsens Youtube-kanal vil der være videoer, hvor børnebøger bliver læst højt kombineret med billeder fra og af den pågældende bog.

"Udviklingen har været i gang i et stykke tid, men den nyeste medieforskning viser, at de 3-6-årige bruger 1 time og 37 minutter på at se på skærme hver dag. Hver tredje af dem er på Youtube dagligt. Når forbruget er så stort, må man tage det alvorligt som forlægger, og her kan vi vælge, om vi vil melde os ind eller ud i kampen om børnenes opmærksomhed," siger Christian Bach, Carlsens forlagschef, til Politiken.

Youtube-kanalen har i skrivende stund lagt seks videoer op, og målet er at nå op på 60 videoer inden nytår.

Mere fra MediaWatch

Medieklummen: Slip data fri på redaktionen

Ny rapport dokumenterer de positive effekter ved at demokratisere adgangen til data på nyhedsredaktionen. Men desværre hersker der stadig udpræget data-skepsis blandt danske journalister, skriver fellow ved SDU Malte Jørstad i ugens Medieklumme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs